Vi søger en reservedelsrådgiver til DIRKSEN

 

Har du styr på reservedelene, flair for salg og lyst til at give kunderne en god oplevelse? Så er det måske dig, vi mangler på holdet! 

Hos DIRKSEN søger vi en engageret reservedelsrådgiver, der har lyst til at blive en del af vores reservedelsteam på 5 personer. Du får en alsidig hverdag, hvor du både får direkte kundekontakt, ekspederer kunder og får ansvaret for, at vores lager spiller – både når det gælder struktur, overblik og de rigtige dele på hylderne. 

Du kommer til at arbejde med nogle af branchens nyeste bilmodeller fra Volkswagen, SKODA og Audi – og ikke mindst sammen med en flok dygtige kollegaer, der brænder for det, de laver.

 

Hvad bliver dine opgaver?  

Du får en central rolle i vores hverdag, hvor dine opgaver blandt andet bliver: 

  • Ansvar for den daglige modtagelse, kontrol, lageroptimering og håndtering af varer 
  • Support til vores dækhotel 
  • Support til vores værksted og salgsafdeling 
  • Sikre, at lageret altid er velorganiseret, og at de rigtige varer er til rådighed 
  • Salg og vejledning inden for reservedele og tilbehør. 
  • Ekspedition og rådgivning af kunder – både fysisk og telefonisk. 

 

Hvem er du?  

Vi forestiller os, at du: 

  • Har erfaring fra en lignende stilling eller fra autobranchen. 
  • Har flair for salg og sætter en ære i god kundeservice. 
  • Trives med både kundekontakt og praktiske lageropgaver. 
  • Arbejder struktureret og har sans for orden og detaljer. 
  • Kan bevare overblikket, også når der er travlt. 
  • Er en holdspiller med godt humør og lyst til at bidrage til fællesskabet. 

 

Erfaring med vores bilmærker er en fordel, men ikke et krav. Vi sørger for grundig oplæring og løbende uddannelse, så du får de bedste forudsætninger for at lykkes i jobbet. 


Hvem er vi?  

DIRKSEN er en familieejet virksomhed med over 60 år på bagen, cirka 50 medarbejdere og afdelinger i både Skanderborg og Odder. 

Vi forhandler og servicerer nogle af bilbranchens stærkeste brands med Volkswagen og SKODA i huset samt som autoriseret Audi Servicepartner. 

Hos os vægter vi gode kundeoplevelser, kvalitet og faglig stolthed højt. Men vi ved også, at en god arbejdsdag handler om mere end biler og reservedele. Vi prioriterer det sociale fællesskab, og selvom der er fart på i hverdagen, skal der også være plads til dårlige jokes, godt humør og en god kage! 


Hvad kan vi tilbyde dig?  

  • En spændende og alsidig hverdag med masser af ansvar. 
  • Gode kollegaer og et stærkt fællesskab. 
  • Løbende uddannelse og faglig udvikling. 
  • En arbejdsplads, hvor vi hjælper hinanden og har det sjovt sammen. 

 

Vil du gerne vide mere om jobbet, så kig forbi til en uforpligtende kop kaffe eller send dit cv til Reservedelschef Henning Christiansen på hench@dirksen.dk. Har du spørgsmål til stillingen, er du selvfølgelig også velkommen til at kontakte Henning på tlf. 87 93 33 81  

DIRKSEN – Volkswagen, SKODA og Audi Servicepartner i Skanderborg.